2018

Beretningen 22.03. 2018

 

Statistik / Personale

Pr. 1. sep. ´17 havde skolen 172 elever fordelt på 8 klasser. Vi indskolede 44 elever med to klasser som følge. Dermed er alle skolens regulære klasseværelser belagt. Da vi imidlertid har tilgange af to klasser, så længe vi kan se ud i fremtiden, er vi udfordrede, men derom mere senere.

 

På personalesiden har vi desværre måttet sige farvel til Pia Kappel Knudsen, så vi udskrev samlet tre stillinger til besættelse, da vi samtidig havde en nettotilgang af én ny klasse. Ansat blev Ingeborg Czech i en fast stilling, Henrik Hoffmann i en årsvikarstilling på fuld tid, og endelig Andy Clausen i en årsvikarstilling på 7 timer. Herefter tæller vi 13 lærere på skolen.

 

Mht. rengøringspersonalet, så gik Monika Jessen på pension efter mere end 30 år på skolen. I hendes sted fik vi ansat Barbara Jessen, så det samlede personale ansat på skolen er oppe på 19 personer.

 

Skoleforeningen har været meget opsat på at få eksterne firmaer til at overtage rengøringen, hvilket jeg er stor modstander af. Der sker nemlig det, at det personale vi får stillet til rådighed ikke på samme måde identificerer sig med deres arbejdsplads og opgave, hvilket helt uundgåeligt går ud over kvaliteten. Det betyder meget, at folk opbygger sociale relationer, hvilket er meget vanskeligt, når man ikke igennem længere tid har de samme kollegaer. Derfor har vi stadig, som en af de få skoler tilbage, en fast rengøringsstab, der sørger for, at vi har en ren skole hver dag. At det blev påskønnet højere af eleverne, specielt på toiletterne, er et hyppigt tilbagevendende tema.    

 

Arrangementer

Vi har jo et årshjul mht. arrangementer. Der er motionsløb, julefester, fastelavn, forårskoncert, afslutningsfester, høvdingebold, koncerter, atletikstævner, boldstævne og utallige arrangementer, der bliver afholdt i de enkelte klassers regi.

 

Et af disse arrangementer var læsekonkurrencen, hvor en af vore elever vandt førstepladsen i Danmark - godt gået.

 

Julefesterne, som er vore største arrangementer, er vi grundet stigende elevtal nødt til at ændre lidt på til næste år, da vi ganske enkelt ikke har plads nok længere til alle de mennesker, der ønsker at deltage efter det nuværende koncept.

 

Pæd. tiltag

Som en dansk mindretalsskole, må det altid være et fokusområde, at vore elever møder jævnaldrende i Dk. Vi deltager i Smart - Parat - Svar, hvor vi i de senere år er gået videre i Dk, dog ikke i år, - vi tager på lejrskoler i Rendbjerg, Vesterled og ofte Bornholm, - vi deltager i oplæsningskonkurrencer, og vi har udveksling med Marieskolen i Tønder. Det sidste element er lidt udfordret her og nu, da Marieskolen har langt færre elever på 3. årgang, men i skrivende stund arbejdes der på en udveksling med Dybbøl-skolen i Sønderborg.

 

Som gode naboer, søger vi også kontakten til vores store tyske nabo. Det forekommer naturligt, at man lærer hinanden at kende, og det vil vi fortsat gøre.

 

Jeg gik grundigt ind på problematikken omkring klassestørrelsen i grundskolen sidste år, da vi tidligere havde et tilsagn om, at vi havde en overgrænse på 26 således, at der var plads til, at elever kunne glide tilbage uden at der var fare for, at nogen skulle flytte skole. Den problematik står stadig uløst tilbage, men så længe vi har elever nok til, at vi kan køre to spor, stiller spørgsmålet sig ikke pt., men det står og venter i kulissen.

 

Skoleloven tilsiger, at elever med såvel fysiske handicaps som intellektuelle udfordringer integreres i normalklasserne så vidt muligt. Mht. fysiske handicaps, så har vi ingen elever for øjeblikket. Taler vi om gangbesværede, ville vi også være udfordrede, de mange trapper taget i betragtning, men det ville jo være en ting, der kunne tages højde for i en nybygning. Derimod har vi elever med alskens afskygninger ADHD, og vi har også en enkelt læringsgruppe-elev, som tidligere blev betegnet som en hjælpeskole-elev.

 

Lad mig tage ADHD eleverne først. Det er svært at undgå, at denne elevgruppe skaber en vis udfordring i en klassen. Det kan være i form af vanskeligheder med at sidde stille, - følge med i undervisningen, - forstå en besked, men det kan også være i form af en voldsom adfærd over for klassekammeraterne. Lærerne, eleverne og forældrene kan til tider være meget udfordrede, løsningen er imidlertid ikke at marginalisere disse elever, men igen og igen at finde løsninger. Her er vi som undervisere i høj grad afhængige af elevens forældre. Hvis de ikke indgår i en løsningsorienteret dialog, risikerer vi at forpasse mulighederne for at eleven bliver integreret i klassen, hvilket vil føre til social isolation for eleven, da de andre elever risikerer at vende sig væk fra vedkommende. Curling-attituden er derfor kontraproduktiv.

 

Jeg har noteret mig, at nogle forældre tror, at det er skoleinspektøren, der disponerer over retten til at sætte en "Schulbegleiter" på en elev. Det er ikke tilfældet! Det er forældrene, der skal søge, og søger de ikke, sker der ikke noget. Det kan være en rigtig god løsning for nogle elever, men ikke alle. Den snak er igen en ting, der bør foregå mellem lærere og forældre.

 

Tidligere blev læringsgruppe-elever sendt videre til andre skoler, der har specielle klasser til at tage sig af denne elevgruppe. Det kan man stadigvæk, hvis det dels ønskes af forældrene, eller hvis vanskelighederne er så massive, at det ingen mening giver, at eleven kører et integreret forløb. Ideen med at beholde eleven i en normalklasse er, at skulle elevens præstationer forbedre sig, så er en overgang til en anden status fuldkommen gnidningsfrit. Det kan forholde sig anderledes, hvis man er i en ren læringsgruppe -klasse. Dels har man ikke en sparring med normalt begavede elever, og dels bliver lærernes referenceramme måske for ensporet. På den anden side, så er man i ganske små klasser, hvor den komplette undervisningspakke er målrettet denne elevgruppe, og det kan bestemt også have sine fordele. Bliver eleven hos os, modtager eleven en målrettet undervisning i alle hovedfag, og et vist antal enkelttimer.

 

En af klasselærerens fornemste opgaver er at sørge for, at alle elever i klassen har det så godt som muligt mht. at blive respekteret, som den man nu engang er. Det kan være i form af at løse stridigheder, - anvise mulige veje for at opnå accept, - øge elevernes sociale kompetencer m.m.  Stedet, hvor den forpligtigelse ligger, er på skolens matrikel hhv. ved aktiviteter, der kører i skoleregi, men det siger sig selv, at målet netop er, at kompetencerne bæres ud herfra, og bliver en del af elevens selvforståelse. Forældrene er lærernes sparringspartnere. Er der respekt omkring hver parts kompetencer og rettigheder buldrer det derudaf med en vinder - eleven!

Desværre oplever vi fra tid til anden, at nogle forældre har en forventning til, at vi, herunder specielt klasselæreren, også går ind og disciplinerer andre forældre vel og mærke i deres privatsfære. Ser vi tegn på mistrivsel eller sågar vold, er det noget vi gør, men er det et emne som f.eks. afholdelse af fødselsdage, er det noget helt, helt andet.

 

Vi har i samarbejde med samarbejdsrådet meldt ud, at vi ikke ønsker, at fødselsdagsinvitationer uddeles i klassen, hvis ikke alle elever i klassen inviteres. Det ene og alene for ikke at sidde med forsmåede elever, der er kede af det, hvilket går ud over undervisningen. Når det er sagt, så ved vi godt, at der alligevel vil være elever senere, der vil være kede af det, når netop de ikke er inviteret til fødselsdag, men der må vi som skole melde pas og sige, at den del må være forældrenes ansvar - og deres alene! Vi har ingen som helst hjemmel til eller ønske om at skulle blande os i, hvem der bliver inviteret til fødselsdage, og hvem der ikke gør det. Det er en privat sag. Der kan være alle mulige grunde til, at man enten ikke ønsker eller logistisk simpelthen ikke kan invitere alle elever i klassen, som må respekteres. Hvorledes forestiller man sig, at skolen skulle kunne spille dommer i en sådan situation? Hvordan skulle der sanktioneres? Hvem, hvornår, hvor meget?

 

 Det vi derimod kan og vil opfordrer til er, at man som forældre er sensibiliseret omkring dette emne. Man ved godt, hvem der som regel ikke inviteres med, men der oplever vi ofte, at overskudsforældre netop er deres sociale ansvar bevidst, og bevidst inviterer de ofte forsmåede børn med også på trods af misfornøjede egne børn. Som regel er det en eye-opener til den gode side for alle parter. Så må vi bede om flere overskudsforældre.   

 

Nyanskaffelser / Økonomi

Skolens økonomi er bygget op omkring et bloktilskud samt et lille tilskud fra kommunen. Lad os prøve at se på tallene:

 

I kalenderåret 2017 var det samlede bloktilskud på 36.582 euro. Oven i det fik vi et tilskud fra kommunen på 1.632 euro.

 

Dvs. at med 38.214 euro skal hele driften minus lønninger, skatter og varme samt strøm og vand holdes kørende. Alle undervisningsmidler, time- dagpenge kontorhold, rengøringsmidler pedelværktøj og beklædning samt inventar og vedligeholdelse, - det hele! Det er en udfordring, og der er ikke råd til de store udskejelser. Oven i det er vi konstant underfinansierede pga. konstant flere elever, hvilket beregningsmodellen ikke tager hensyn til, og dels har vi en skole, der er bygget for 67 år siden, som kræver vedligeholdelse.

 

Kommunen har ikke forhøjet tilskuddet til skolen i flere årtier, og bliver tude fornærmet, når man nævner det. SSW har dog givet tilsagn om at se på sagen efter valget, så det udfald venter vi spændte på.

 

Vi har 19.502 euro til undervisningsmidler - bøger, hæfter, kopipapir, IT m.m. En interaktiv tavle koster f.eks. 2.271 euro inkl. montering, og her taler vi om billigste model. De nye bedre og langtidsholdbare koster omkring 3.900 euro plus montering svarende til ca. 20% af alle undervisningsmidlerne.

 

Grunden til, at jeg fortæller dette er, at jeg tit bliver mødt med stor forundring blandt forældrene, når vi fortæller, at vi ikke har skoleintra. Skoleintra er en kommunikationsplatform mellem skolen og hjemmet. Engangsprisen for skoleintra er ca. 30.000 kr., hvilket vi sådan set godt ville kunne skuldre, men den årlige leje er 18 euro pr. elev svarende til 3100 euro for indeværende skoleår. Det er fire gange så meget, som skolebiblioteket har til rådighed eller lige så meget som vi bruger på kopimaskinen plus indkøbskontoret plus skolebiblioteket til sammen. Der er skoler, der vælger at købe programmet, men så reducerer de midler, der typisk går til de musisk kreative fag og biblioteket. Stående for det valg, så vælger vi her på stedet at prioritere fagene højere, og så må man ty til mails, hhv. så er det måske ikke så ringe endda, at eleverne tager ansvar for egen læring langt hen af vejen.

 

Det jeg og andre skoleledere har anbefalet Skoleforeningen er, at man køber ind centralt for simpelthen at få prisen ned. Der foreligger ikke noget svar på det endnu, så vi må væbne os med tålmodighed. Desuden er en ny platform på vej, der hedder Aula, som staten er inde over mht. specifikationer. En sydslesvigversion kunne måske være interessant.

 

Ved siden af skolens fysiske rammer, så har vi stadig et uløst problem omkring dels finansieringen og dels de lovgivningsmæssige rammer for at kunne undervise mere digitalt. Hullet mellem hvad man kan og må i Dk., og de muligheder vi gives, bliver større og større. Vi kan sagtens måle os med de tyske skoler, men det er ganske simpelthen for lav en fællesnævner, - vi skal højere op. Hvis vi ikke lykkes med det, bliver vi hægtet af.

 

Jeg har i forbindelse med utallige anskaffelser her på stedet, søgt midler via andre kanaler, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med. Der er dog en principiel forskel på at søge midler til bænke i skolegården eller et trafikkoncept og så undervisningsmateriel. Vore interaktive tavler er næsten alle blevet medfinansieret via kommunen, men at skulle et skridt yderligere i retning af at være henvist til eksterne midler for at få økonomien til at løbe rundt på undervisningssiden, er ikke rimeligt. Det må være sådan, at skolerne som en selvfølge ikke skal ud og konkurrere om fondsmidler for at kunne levere deres kerneopgave nemlig en tidssvarende undervisning. Hvor er vi henne, hvis det er de bedste underhåndskontakter eller den bedste pen, der er afgørende for en tidssvarende undervisning frem for den bedste pædagogik?

 

Samarbejdsrådet, pædagogisk råd og jeg selv er helt på linje i denne sag. Der er en vis utålmodighed at spore, for vi mener, at det kun kan gå for langsomt. Vi vil banke på hos Skoleforeningen og minde dem om deres tilsagn, og så må de sørge for rammerne og økonomien.

 

Vi får snart nye læseplaner, som nu hedder læreplaner. Vi har gennemlæst dem grundigt, og sendt vore kommentarer. Meget synes vi er rigtig godt i en del fag, og så er der enkelte fag, hvor vi savner rigtig meget. Nu må vi se, hvor det lander, vi er klogere senest skoleåret 19/20, hvor det er planen, at de alle skal være gældende.

 

Skolen fysisk

Som sagt er skolen ikke helt ny, men i sin kerne sund. Dog er der udfordringer med taget, med murværket, med trappeskakter mmm. Eksempelvis har vi længe døjet med utætheder over natur og teknik-lokalet, men jeg har lige i skrivende stund fået at vide, at vi får et nyt tag betalt af Skoleforeningen. Netop i det lokale var det også bydende nødvendigt, da det kommer til at huse en klasse fra næste skoleår, hvilket afstedkommer investeringer i selve lokalet fra vores bloktilskud. Dermed har vi ikke flere lokaler, der kan afses til klasselokaler, da det eneste tilbageværende ledige lokale er et lokale til delehold. Det betyder, at fra skoleåret 19/20 vil vi være henvist til containere for at kunne huse nye klasser.

 

Med den nuværende søgning til skolen, har vi næste år 9 klasser stigende til 12 klasser år 2021. Det ville sige 3 containere! Jeg regner med mellem 230 - 250 elever på det tidspunkt.

Da tallene, så langt der kan prognosticeres, taler for et elevtal over 200, er skolen for lille. Som en konsekvens af det, har jeg sammen med det forrige samarbejdsråd forelagt et forslag til udbygning af skolen. Det gjorde vi i god tid før sommerferien sidste år, men har så siden været hensat til at skulle vente på en afgørelse. Egentlig var vi blevet stillet i udsigt, at vi ville kunne præsentere noget i dag, men sådan er det ikke gået, som I jo ser af programmet.

 

Man erkender fra direktionens og styrelsens side, at der er et behov, men der bliver ikke noget byggeri, før man har fået Harreslev Kommune med i båden, og det sker nok ikke på denne side af valget. Er kommunen ikke med, aner jeg ikke, hvad man så har tænkt sig. Så stem på SSW

 

Vi har et behov for mindst 4 regulære klasseværelser ekstra plus delerum, et nyt musiklokale, et håndarbejdslokale, da eksisterende lokale efter vores forslag bliver til nyt lærerværelse. Eksisterende lærerværelse forestiller vi os indrettet med lærerarbejdspladser, og så har vi stadigvæk ikke plads til et kontor til en kommende viceskoleinspektør. Vigtigt for os er, at vi bevarer stabsfunktionerne centralt med kortest mulige veje til og fra klasserne samtidig med, at vi inddrager mindst muligt af sportspladsens areal. En løsning på bekostning af elevernes muligheder for leg i frikvartererne er ikke en option. Jeg har også endog meget svært ved at forestille mig en i højden.

 

Vi er optagede af at få lavet et trafikkoncept, der gør trafikken omkring skolen smidigere, for som den er nu, er det en katastrofe. Jeg må erkende, at på trods af opfordringer til at respektere børnehaveforældrenes behov for at parkere tæt på børnehaven, så respekteres det ikke af skolens forældre. Man er utrolig optaget af, at egne børn skal afleveres tættest muligt ved indgangen til skolegården, så børnene bruger deres ben mindst muligt. Vi vil efter påskeferien sætte nogle skilte med tekster eleverne selv har forfattet op, som opfordrer til mere indsigt hos bilisterne, men det er og bliver kosmetik og ikke symptombehandling, tror jeg, men forsøget skal selvfølgelig gøres.

Da børnehave- og elevtallet stiger, stiger også antallet af biler, og da vores tilkørsel er en blindtarm, luer en trafikal supergau. Jeg har udarbejdet et koncept, som jeg gerne vil præsentere senere i aften, men jeg må allerede nu melde ud, at det står for egen regning. Skoleforeningen kender til det, men jeg har ingen reaktion fået på det. Det kan skyldes flere ting, som jeg ikke kender til, da man måske har andre planer for området, - hvem ved? Men det skal selvfølgelig ikke afholde os fra at komme med nogle bud, og så må i sidste ende det bedste bud få tilslaget - forhåbentligt.

 

Afsluttende

Jeg har nu præsenteret jer for nogle nedslag i de udfordringer og gøremål, vi er i gang med her på stedet. Det der er glædeligt er, at mange af vore udfordringer er afledt af en stor tilgang til skolen. Jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke var glad for det. Ja, der er store problemer og udfordringer, der skal løses, men vi har også nogle svar på dem, og her vi jeg gerne eksplicit takke samarbejdsrådet for deres positive og løsningsorienterede tilgang. Det eneste vi mangler er ofte pengene, og det problem kan vi som oftest ikke selv løse.

 

 

Lars B. Danielsen

skoleinspektør

 

 

 

Velkommen til skolens hjemmeside