2016

Skoleorientering 2016

 

Statistik / Personale

Pr. 01.09.16 havde skolen 154 elever fordelt på 7 klasser. Således indskolede vi to første klasser med hhv. 19 og 18 elever. Som jeg efterhånden igennem flere år har gjort opmærksom på, ville have haft flere klasser, hvis ikke vi skulle aflevere nytilkomne elever til naboskolerne for netop at undgå en for Skoleforeningen dyr deling af klasserne, når elevtallet når de 29 i en klasse. Imidlertid er søgningen på de danske institutioner i Harreslev så stor i fremtiden, at vi vil se flere delinger fremover med et øget pres på lokaliteterne, men herom mere senere.

 

Sidste sommer blev Solveig Ottens pensioneret, så sammen med en nyansættelse i hendes stilling skulle vi have besat en årsvikarstilling samt stadigvæk en vikar i Angelika Uths stilling. Pia Wippich fortsatte med at vikariere for Angelika, medens Morten Wietz overtog Solveigs faste stilling, medens årsvikarstillingen gik til Inga Boysen, som vi allerede kendte som løs vikar. I mellemtiden er der sket det, at Angelika Uth er blevet førtidspensioneret, så Pia får lov til at fortsætte i vikariatet året ud.

 

Jeg er mig bevidst, at kontinuitet er essentielt i et undervisningsmiljø, så med mindre udefrakommende ting spiller ind over, hvilket de gør fra tid til anden, gør jeg hvad jeg kan, for at vi netop bevarer kontinuiteten. Så vidt muligt de samme løse vikarer, og der dem, der giver valuta for pengene i form af undervisning. Så vidt muligt de samme hovedfagslærere som et minimum, og helst de samme lærere fra år til år i b-fagene, hvilket forskellige fagbindinger dog ikke helt giver mulighed for.

 

Arrangementer

Jeg har prøvet at kigge kalenderen igennem og fandt to uger, hvor der ikke var andet på programmet end undervisning. Ellers foregår der altid et eller andet med enkelte klasser, arrangeret af lærerne med klasserne i eller ude af skolen, eller også foregår der et eller andet fælles med alle klasser eller med to eller flere klasser sammen.

 

Et arrangement, der skilte sig ud i forhold til de arrangementer, hvor alle klasser deltager, som forårskoncerten og julefesterne som eksempler, var den fælles udflugt til planetariet i Lyksborg. En lærerig og sjov tur pr. skib, som dog kunne have fortjent et bedre vejr.

 

En anden ting, som jeg godt vil fremhæve i år er, hvor gode vore elever er på det sportslige såvel som på det intellektuelle plan. Vi har flere år i træk lagt al modstand ned i Sydslesvig i høvdingebold. Vi har været i Middelfart til danske mesterskaber og dér klaret os ovenud tilfredsstillende. Vore elever klarer sig fortrinligt i atletik, og vi vinder hvert eneste år adskillige sydslesvigske mesterskaber i disciplinerne. I år vandt vi også parat - svar mesterskaberne i Sydslesvig, og blev kun slået i allersidste runde i Vejle med et enkelt point, da det andet point, der adskilte vore elever og modstanderne, var blevet givet under forkerte forudsætninger.

 

Status er altså, at det slet ikke er så ringe et råmateriale I som forældre leverer til skolen. Vi som lærere tager så til gengæld en del af æren for deres kognitive præstationer, - så vi deler i porten, og alle er glade.

 

Pæd. tiltag

Læseskub og læsebånd er efterhånden blevet en del af skolens selvforståelse, så de indgår efterhånden som en del af undervisningen, uden at vi tænker nærmere over dem længere.

 

På samme måde er det med it. Vi har nu smart-boards i alle klasser, og de indgår som et naturligt element i undervisningen, og på sigt bliver de endnu vigtigere, da man i et stadig højere tempo erstatter bøger med digitale løsninger i Danmark. Uden tavlerne og laptops står vi med dårlige kort på hånden, selvom vi indrømmet netop mht. individuelle it-løsninger på ingen måde kan matche hverken skoler i Danmark eller Zentralschule. Det kan vi derimod med smart-boardene, så meget mere irriteret bliver jeg, når man fra kommunens side stiller spørgsmål ved vores berettigelse til at søge om kommunale tilskud til tavlerne, da man fra de tyske politikeres side betvivler vore behov for tavlerne. Det gør man under henvisning til, at Zentralschule jo ikke har tavlerne i grundskolen. Det skal da lige passe, at vi skal ligge under for Zentralschules pædagogiske vurderinger frem for vore egne. Er der nogen her, der fastsætter en overordnet pædagogisk linje, som så alle andre skal rette ind efter. De kan tro, det bliver løgn, men det skal Zentralschule selvfølgelig ikke høre for. Vi har et meget fint samarbejde med alle på Zentralschule med elevudveksling m.m.

 

Et emne, der har beskæftiget os alle meget er heldagsskolen. Sådan som den var skruet sammen af politiske og økonomiske årsager, kan den simpelthen ikke fungere. Skolen kan og vil ikke foreskrive fritidshjemmet, hvordan de skal køre den del af heldagsskolen, som er placeret på fritidshjemmet, - det må ene og alene være fritidshjemmets opgave. Tingene er nu prøvet af flere gange, og uanset hvad der blev gjort, var konstruktionen en dødsejler.

 

Det var derfor bydende nødvendigt, at konstruktionen blev grundlæggende ændret, så institutionerne hver for sig kunne genkende sig selv i den. Lidt forsimplet kan man sige, at har man en aktivitet, så følger man den selv til dørs med alt, hvad det indebærer. Sådan bliver det så fremover, og fingre og tæer krydses ivrigt.

 

Nyanskaffelser, blok-/økonomi

Vi har virkelig været udfordret i det forgangne år på økonomien. Ikke alene er bloktilskuddet fastfrosset igennem mange år, hvilket er det samme som at vi får inflationen mindre år for år, men vi er klemt mellem de to stole - bøger og it. I Danmark er der flere og flere bogsystemer, der udelukkende udgives elektronisk, og dem der stadigvæk bliver trykte er dyre, fordi oplagene går ned. Vi har langt, langt fra økonomi til, at alle elever får deres egen laptop, så derfor bliver der ligesom et hul i midten, som lærerne må fylde ud med egne eller lånte materialer. På sigt er det naturligvis uholdbart, så på den mellemlange bane sker der nok det, at sammen med penalhuset og skoletasken, skal forældrene nok stille med it-læremidler, eller noget af det, som vil blive specificeret nærmere. Det stiller så igen krav til, at elevernes og lærernes adgang til skolens net i forhold til lovgivningen, lettes. Den er meget restriktiv p.t.

 

I år har vi fået besked om, at vi på alle budgetposter skal spare 10 % indtil videre, da Skoleforeningen skal finde besparelser på 2 % i budgettet. Hvis man som forældre derfor ikke kan forstå, at parkeringsforholdende ikke bliver forbedret, så er svaret bl.a. her. Pengene bliver brugt på kerneopgaverne, og så må man indtil videre øve sig i længespring for at komme over de største pytter på parkeringspladsen.

 

Skolen fysisk

Når det så er sagt, så har der dog været penge at hente rundt omkring i Skoleforeningens gemmer. I det forgangne år er det kommet sløjd til gode, men også kun, fordi skolen skal være uddannelsessted for kommende sløjdlærere i Skoleforeningens regi. Vi har fået professionelle maskiner, og et gammelt køkken bliver ombygget som en del af maskinrummet for at kunne skabe plads, hvilket sikkerheden påkræver.

 

Det rigtig spændende er imidlertid fremtidsperspektiverne for skolen, som er meget lovende, hvis man er til vækst, hvilket jeg personligt synes er meget sjovere end det modsatte. Børnehaverne har lange ventetider, og de bliver helt sikkert ikke kortere, når vuggestuen står færdig "Hinter der Kirche". Der bygges på livet løs i Harreslev, og nye udstykninger byggemodnes løbende, så når befolkningstallet vokser så voldsomt, stiger presset på institutionerne tilsvarende. Allerede i skoleåret 17/18 står vi igen med to førsteklasser, og da al erfaring tilsiger, at elevtallene vokser over tid i Harreslev, varer det jo ikke længe, før skolen begynder at knage i fugerne. Så take it or leave it, skolen vil inden for en overkommelig fremtid skulle udbygges, - mærk jer mine ord!

 

Afsluttende  

Sagt i al ubeskedenhed, så synes jeg selv, at HDS er en god skole, og det er den qua sine ansatte, der jo er rygraden i den daglige drift. Når jeg indstiller lærere til ansættelse er der for det første mine tre hjørnesten, der skal tages hensyn til, som er:

-        Rimelig fordeling mellem kønnene

-        Rimelig fordeling mellem sydslesvigere og rigsdanskere

-        Rimelig fordeling mellem ældre og yngre kolleger

Så kommer der alle de andre ting omkring fagligheden og kemien forstås.

Vi har typisk rigtig mange ansøgere, når vi har vakante stillinger, så der er altid rigtige gode kandidater imellem. Der hvor jeg begynder at blive urolig er, at jeg har måttet konstatere, at antallet af rigsdanske ansøgere er gået rigtig meget tilbage de senere år. Det er ikke godt, da netop rigsdanskere og sydslesvigere har rigtig megen gavn af, at kunne spille op mod hinanden i et dansk mindretals skolevæsen. Rigsdanskere og sydslesvigere har en forskellig referenceramme, og det er synergierne mellem dem, der gør, at eleverne og lærerne indbyrdes får facetterne med i deres daglige arbejde. Det håber jeg bliver anderledes næste gang, vi skal have nye lærere, som jeg vel at mærke forhåbentlig selv får lov at håndplukke.

 

Som den opmærksomme lytter vil have bemærket, er udfordringerne mange, men på den anden side, så gør det os alle mere skarpe i det daglige - forhåbentlig.

 

Velkommen til skolens hjemmeside